Økologisk tanggødning ⇒ Naturlig og bæredygtig | GroGreen®

GroGreen® Økologisk tanggødning

GroGreen® Økologisk tanggødning 2-0-1

Berig din jord og få smukke, sunde planter i køkkenhave, drivhus og krukker

GroGreen® Økologisk tanggødning er et bæredygtigt og 100 % økologisk flydende tangprodukt, der er skånsomt høstet i det uberørte hav omkring øen Isle of Lewis i Skotland.
Det er den langsomtvoksende tangplante, Ascophyllum nodosum, der er høstet, hvorefter den koldpresses under lavt tryk og ved lave temperaturer, så alle tangens værdifulde næringsstoffer bevares. Den udvundne flydende tang indeholder en lang række naturlige bioaktive stoffer som bl.a. mikronæring, aminosyrer, kulhydrater og vitaminer, der styrker jordens mikrobiologi og giver den balance. Dermed styrkes planternes naturlige forsvarsmekanismer maksimalt mod insektangreb og sygdomme, og planterne vokser sig større og bliver kraftigere.

Det vidste de allerede i gamle dage, hvor tang blev brugt som gødning i køkkenhaven, så man kunne få sunde og kraftige grøntsager. Den gamle tradition med at dyrke sine afgrøder i tangberigede bede, har i dag fundet vej til havefolk, der ønsker at dyrke haven, uden at forstyrre naturens kredsløb. Nu er det muligt at bruge dette unikke økologiske tangproduktet i bede, drivhus og krukker – og få sunde planter, blomster og ikke mindst grøntsager, der er helt fri for pesticider.

Anvendelse:
Det flydende tangprodukt er koncentreret, og skal rystes grundigt, inden du blander det op med vand i fx vandkanden. Herefter vander du blandingen ud i bede og krukker. Har du kapilærkasser skal du vande gødningen ned i jorden i plantesækken, og ikke i bunden af vandingsmagasinet. Opbevare den flydende økologiske plantenæring frostfrit. Har du en rest til overs som allerede er opblandet i vand, skal du bruge det indenfor 3 dage.

GroGreen® Økologisk tanggødning kan også bruges som bladgødning. Her skal du blande produktet i forhold 1:100, hvorefter du fylder det på en sprøjte og sprayer ud over dine planter i en tørvejrsperiode og aldrig i direkte solskin.

Dosering: 10 ml pr. ltr. vand, 1 hættefuld (15ml) til 1,5 ltr. vand.
Som bladgødning blandes produktet i forhold 1:100.

Form: Flydende

Anvendelsesperiode: Marts-oktober – 1 gang/uge i vækstsæsonen inden- og udendørs.

Indhold:

Total Kvælstof (N)1,8 %
- heraf organisk kvælstof (N)1,8 %
Fosfor (P)0,1 %
Kalium (K)0,6 %
Magnesium (Mg)0,4 %
Calcium (Ca)0,1 %
Jern (Fe)0,7 %
Mikronæring*0,1 %

*(Kobber (Cu), Mangan (Mn), Zink (Zn), Jod (I) og Selen (Se)).

Denne gødning er testet fri for spor af pesticider (testrapport)

parallax background
Hold din have i balance uden kemi!

Naturen har sin egen gode næring, der er god ved miljøet

Få den nyeste viden til din have

Vi udsender jævnlige mails med nyttige tips til din have - tilmeld dig her.

 

    Ved tilmelding accepterer du vores cookies og persondatapolitik.
    GroGreen<sup>®</sup> Økologisk tanggødning
    Dette websted bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette websted accepterer du vores persondata poltik.
    Læs mere