Mykorrhizasvampe
gør havens jord sund og levende

Jorden i din have består af mange forskellige dele, lige fra mineralske stoffer som ler, sand og grus til organisk materiale som nedbrudte plantedele til levende organismer som bakterier, småkryb og ikke mindst mykorrhizasvampe som hjælper dine planter i haven.

En god havejord består af forskellige bestanddele, herunder organiske og mineralske stoffer, og bør have en god og luftig krummestruktur. Den kan skabes ved at tilføje velomsat kompost gennem en årrække.

Definitionen på en god jord er imidlertid objektiv, idet det fra vores synspunkt handler om, at det vi dyrker i vores haver, også trives så godt som muligt. Er din jorden i din have våd eller tør, ligger den i skygge eller fuld sol, består den af ler-eller sandjord og så videre. Det har alt sammen indflydelse på planternes trivsel.

Du kan optimere havens jord, så de fleste planter vil føle sig på hjemmebane. Hertil skal jordforbedring til. Typisk skal du tilføre et lag velomsat kompost hvert eneste år. På den måde tilfører du mikroliv til jorden, og samtidig opbygges humusindholdet, så jorden bliver mere luftig og ’svampet’.

Men kompost kan ikke stå helt alene, og der skal andre ting til, før jorden virkelig gøres levende. Dødt plantemateriale er mindre væsentligt end, hvad andre ting i jorden kan gøre af gavn for jorden. Her handler om svampe i din havejord: Mykorrhizasvampe. Du har nok aldrig set dem, men du har dem faktisk allerede i jorden, for de findes overalt i naturen.

Mykorrhiza er svampe, der er i symbiose med levende planterødder. Symbiosen er til gensidig fordel, da svampen oftest modtager organisk stof fra planten, der til gengæld modtager uorganiske næringsstoffer fra svampen. Ordet mykorrhiza kommer af det græske mykes = svamp og rhiza = rod, deraf navnet.

Mykorrhizasvampe spiller en nøglerolle i denne verden. De trækker atmosfærisk CO₂ ned som opløst organisk kulstof, og giver dermed energi til jordens økosystem. Mykorrhizasvampe opbygger på den måde stabilt kulstof i jorden, forbedrer samtidig jordstrukturen og øger effektivt udnyttelsen af de vigtige næringsstoffer fosfor, svovl og kvælstof.

Hvad er mykorrhiza?

Man skelner mellem flere hovedtyper af mykorrhiza. Nogle hæfter sig på bestemte træers rødder, andre til rødder på særlige plantearter. Dem vi kan få gavn af i vores haver, kaldes for arbuskulær mykorrhiza som findes hos de fleste plantearter og er udbredt over det meste af jorden, og dermed også i jorden i netop din have.

Svampene danner en forening med levende planter, og får deres energi i flydende form som opløst organisk kulstof, der suges direkte fra levende rødder og ikke fra dødt plantemateriale.

Mykorrhizasvampe kan ikke få energi på anden måde, og har derudover også mekanismer, der gør dem i stand til at overleve, mens værtsplanterne er i dvale, fx når træerne smider bladene om efteråret. Omvendt kan de ikke overleve, hvis værtsplanterne fjernes – altså hvis træerne fældes

Overført betyder det, at din køkkenhave med enårige afgrøder som gulerødder, kartofler mv.  gror på en død jord. Du bliver jo ved med at høste afgrøderne – værtsplanterne fjernes.

Hvordan virker mykorrhiza?

Mykorrhizasvampe producerer tynde, hårlignende tråde (hyfer) med en spids i hver ende. Den ene spids går ind i planternes rødder, mens den anden går på opdagelse og udforsker jorden omkring sig. Så selvom trådene er ekstremt små, kan mycelium-netværket rent faktisk strække sig over et enormt stort område.

Selve mykorrhizasvampen er vifteformet med lange løbetråde, der forgrener sig til et netværk af til stadighed smallere absorberende tråde (hyfer). I enden af hver løbetråd, kan der være over 100 hyfespidser. Trådene – eller netværket – strækker sig fra rodsystemet gennem jorden, og langt ud over den zone, der er optaget af planternes rødder og deres rodhår. Det absorberende område af mykorrhiza-tråde er ca. ti gange mere effektivt end rodhårene og omkring 100 gange mere effektivt end røddernes.

Ergo får planterne i vores haver langt bedre vækstbetingelser, hvis du etablerer et gunstigt indhold af mykorrhizasvampe i din havejord. Svampene hjælper dine planter, og går på jagt efter både vand, næring og mineraler.

Det er i bund og grund selve mikrolivet i havens jord, der gør den helt store forskel. Også her er mykorrhizasvampe en stor hjælp, for en bred vifte af andet mikroliv involveres, når planterødder koloniseres af mykorrhiza: Her forstærkes tilstedeværelsen af særlige hjælpe-bakterier, der sætter sig på svampenes hyfespidser. De producerer nyttige enzymer, der opløser ellers utilgængelige plantenæringsstoffer – og på den måde er de også blevet en del af symbiosen i en levende jord.

Jordens kulstofindhold og mykorrhiza

Glomalin er et proteinholdigt plantesukker, der er en stabil form for kulstof i jorden. I denne sammenhæng giver det en beskyttende belægning til mykorrhizasvampenes hyfer. Svampehyfernes fantastiske netværk udgør dermed en betydelig del af det opløste organiske kulstof. Det fører til dannelsen af humus, som er et gelé-lignende stof, der bl.a. giver jordbunden sin mørke farve, og som kan indeholde 4-20 gange sin egen vægt i vand.

Humusstoffer forbedrer jordens struktur og porøsitet påfaldende meget, og bidrager med et større optag af næringsstoffer, der på den måde giver en langt bedre plantevækst.

Mykorrhiza og vandingsbehov

Mykorrhizasvampe kan transportere næringsstoffer i bytte for kulstof fra værtsplanterne. Hvad der er lige så vigtigt, er, at mykorrhizasvampe i sæsonmæssige tørre perioder, spiller en enorm vigtig rolle i plante-vand-dynamikken.

Spidserne på mykorrhizasvampenes hyfer (tråde), i både planterødder og i jorden, gør det muligt for både vand og næringsstoffer at sprede sig fra den ene ende til den anden langs en fugtkorridor. Det betyder, at mykorrhizasvampe i en tør jord, alligevel tilføre fugt (og også næring) til planter, der ellers ikke er tilgængelige for værtsplantens egne rødder. Det gør trådene ved at udforske jordens mikro-porer. Men svampene kan rent faktisk endnu mere, for ikke alene kan de transportere vand, men de agere brobygger mellem mikro-porer i tørre jorde med lav vandholdende kapacitet som fx i tør sandjord, og på den måde forbedre den hydrauliske ledningsevne. Og for at det ikke skal være løgn, så kan mykorrhizasvampe yderligere øge tørkeresistensen ved at øge antallet og udvide dybden af planterødder. Det er jo ren magic i haven.

Derfor skal du bruge mykorrhizasvampe

Når du tilfører mykorrhizasvampe til jorden i din have, skaber du en have fyldt med overflod og vitalitet, og åbner døren til en verden af fordele med sund vækst og bæredygtig skønhed, idet du får:

• Øget næringsstofoptagelse gennem mykorrhizasvampenes symbiotiske forbindelser.
• Forbedret vandoptagelse, hvilket især er godt under tørre somre.
• Stærkere og sundere planter.
• En mere bæredygtig og økologisk have.
• Forbedret jordstruktur, da mykorrhizasvampe binder jordpartikler sammen.
• Øget modstandsdygtighed over for sygdomme.
• Fremme af biologisk mangfoldighed.
• Øget planteoverlevelse, da mykorrhizasvampe hjælper nye planter under stressende forhold.
• Optimeret vækst og høstudbytte, idet mykorrhizasvampe bidrager til at forbedre planters vækst og produktivitet, som igen kommer til udtryk i form af øget høstudbytte i køkkenhaven og en ekstra blomstring i prydhaven.

Et tip til din køkkenhave

I bedene i din køkkenhave, kan mykorrhizasvampene ikke nå at etablere et optimalt netværk af svampehyfer mellem enårige planter. For at udnytte svampenes fordele, kræver det derfor, at du også planter flerårige vækster i nærheden af det du dyrker. Forsøg har vist, at man med blandingskulturer kan opnå store fordele. Fx ved at dyrke lucerne mellem køkkenhavens afgrøder – eller blot ved at have bærbuske på række mellem køkkenhavens enårige rotationsbede. De flerårige skal udgøre 5-10 % af jordarealet. Husk dette forhold, når du planlægger din køkkenhave.

Bemærk dog, at planter i kålfamilien ikke har gavn af mykorrhizasvampe!

I forskellige plantesamfund tilslutter mykorrhiza sig til det øvrige enorme mycelium-netværk, der forbinder forskellige planter med hinanden, hvilket gør det muligt at udveksle næringsstoffer og vand over store afstande.

Frem for at dyrke monokulturer i haven (for ikke at sige i landbruget), vil blandede plantesamfund (polykulturer) ofte klare sig langt bedre. Ud over den modstandsdygtighed som mykorrhiza-laget giver, er fordelen ved permanente mycelium-netværk en langt bedre stabilitet, porøsitet, jordvandskapacitet, reduceret erodering og øget tilgængelighed af næringsstoffer.

Det er væsentligt, at det er den fotosyntetiske kapacitet af levende planter (frem for mængden af død biomasse, der tilføres jorden), der er den vigtigste drivkraft for jordens kulstofakkumulering. Kompost er fortsat godt for opbygningen af jordens krummestruktur og sammensætning af organisk materiale og mikroliv, men det er rent faktisk svampene, der gør langt det meste af det hårde havearbejde.

Hvad er jordforbedring?

Jordforbedring refererer til at optimere jordkvaliteten i din have, og dermed skabe et mere gunstigt miljø for planterne. Det indebærer at tilføre og balancere næringsstoffer, forbedre jordstrukturen og øge jordens evne til at tilbageholde vand.

En nem måde at komme i gang, er at anvende kompost. Kompostering er en proces, hvor organisk materiale som køkkenaffald og haveaffald i et miks af det man kalder brunt og grønt – altså visne plantedele og frisk afklip – omdannes til næringsrigt materiale. Ved at tilføre kompost til jorden forbedres dens struktur og evne til at holde på fugt, samtidig med at næringsstoffer frigives gradvist til planterne. Kompost har en anden effektiv egenskab, idet den hjælper med at øge den mikrobielle aktivitet i jorden.

Har du svær lerjord eller løs sandjord, kan du jordforbedre jorden ved at tilføre vasket grus. Svær lerjord har en tæt og kompakt struktur, der kan gøre det vanskeligt for planterødderne at trænge igennem og få adgang til næringsstoffer og ilt. Ved at tilføre vasket grus kan jorden løsnes op, forbedre dræningen og skabe bedre luftcirkulation i rodzonen. På samme måde kan tilføjelsen af vasket grus til en løs sandjord forbedre dens evne til at holde på fugtigheden samtidig med at sandjordens dræning bibeholdes og planterns rødder får adgang til ilt.

Det er vigtigt at bemærke, at jordforbedring er en løbende proces. Kompost bør udlægges årligt fx i det tidlige forår. Bemærk også, at jorden i haven kan variere i sammensætning og kvalitet, og det kan kræve forskellige tilgange for at forbedre den.

En anden interessant tilgang til jordforbedring er brugen af mykorrhizasvampe, der som tidligere skrevet, etablerer symbiotiske forhold med planterødderne og hjælper med at øge deres næringsstofoptagelse. Ved at tilføre mykorrhizasvampe til jorden, giver du dine planter en ekstra fordel – de bliver simpelthen både sundere og stærkere.

Der er også andre måder at jordforbedre på, hvor du fx kan bruge grøngødning. Her dyrker du bestemte planter som kløver eller ærter, der efterfølgende nedmuldes for at berige jorden med næringsstoffer og organisk materiale. Du kan også tilføre blade eller halm som jorddække, som også vil bidrage til at forbedre jordstrukturen og tilføre organiske stoffer.

Det er også vigtigt at huske på, at jordforbedring ikke kun handler om at ændre jordens fysiske egenskaber. Det handler i bund og grund om at skabe et økosystem i din have, der understøtter gavnlige organismer som regnorme, insekter og mikroorganismer. Disse organismer spiller en vigtig rolle i nedbrydning af organisk materiale og forbedring af jordens struktur og frugtbarhed.

En test af mykorrhizasvampe

Kenn Römer-Bruhn, der er haveekspert, udførte nogle ret store eksperimenter i hans egen have, hvor tre nye store blomsterbede blev etableret i det tidlige forår i 2022. Her blev der tilført vasket grus, helomsat kompost og en stor portion mykorrhizasvampe. Det hele blev blandet sammen inden nye planter blev sat i jorden. Selvom vi fik en ekstrem tør sommer i 2022, vandede han kun de nye planter ganske få gange. – ”Det er ret utroligt, hvad denne indsats gav af gode resultater, og jeg er spændt på, hvordan sæsonen 2023 kommer til at gå”, fortæller Kenn og fortsætter ”for så har svampenetværket haft tid til at brede sig og gå i dybden i min sandede havejord”.

Kilder:

Havejournalist Kenn Römer-Bruhn, www.blomsterhaven.dk
Marie Spohn, Universität Oldenburg, Tyskland
Dr. Christine Jones, Australien
Dr. Ir. Jacqueline Baar, Holland